Same Tribe

Same Tribe

Same Tribe - Pierre Dørge, Jullie Hjetland, Dawda Jobarteh, Irene Becker, Ayi Solomon Foto: Jacob Crawfurd

Jullie Hjetland – vokal, autoharpe

Dawda Jobarteh – vokal, kora

Pierre Dørge – guitar

Irene Becker – keyboard

Ayi Solomon – perkussion (erstattes tiltider af Benita Haastrup)

 

Fem musikmagere mødes og bygger deres egen originale sound i worldmusic universet.

Alle er verdensmusikere med stor originalitet og karisma som kommer fra den samme musikalske stamme. Med rødderne og snablen dybt nede i både Ghana, Gambia, Norge, Nordjylland og Nørrebro skaber musikerne en farverig fusion mellem Jullie Hjetlands smukke nordiske sang, Dawda Jobartehs sprøde kora-melodier, Pierre Dørges forførende afroguitar-spil, Irene Beckers fabulerende og groovy keyboards og Ayi Solomons farverige trommemusik – og dans.

De 5 musikere er kendte fra den danske scene inden for jazz, folk og verdens musik. Jullie Hjetland modtog i 2014 prisen som ”Årets musiker/sanger” på DMA Folk. Irene og Pierre mødte en ganske ung Dawda på studierejser Gambia tilbage i 80’erne. Nu turnerer Dawda verden rundt med egne projekter og bl.a. Moussa Diallo. Ayi Solomon har været på den danske og udenlandske musikscene i mange år og er bl.a. kendt for sit samarbejde med Palle Mikkelborg. Ayi Solomon spiller også med Pierre Dørge og Irene Becker i det verdensomrejsende New Jungle Orchestra.

 

Kontakt: Irene Becker, 31694373, irene@irenebecker.com