Cand.phil. i musik fra Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet i 1981. Studerede i 1980 på Creative Music Studio, Woodstock, New York hos bl.a vibrafonisten Karl Berger, percussionisten Nana Vasconcelos og kora-spilleren Foday M.Suso .
Studerede 1996-98 komposition hos Bob Brookmeyer på Rytmisk Musikkonservatorium, København.
Spillede fra 1975-80 i en af de første danske kvinde-rock grupper, Hos Anna og grupper som Caracas og Marilyn Mazurs Primiband.
Spillede fra 1978 som pianist og komponist i gruppen Thermænius sammen med Pierre Dørge, Morten Carlsen og H.C.Mogensen. Fra midten af 80’erne har Pierre, Morten og Irene turneret og spillet i Danmark såvel som internationalt under trio-navnet Dørge-Becker Carlsen.
Fra 1980 medlem af Pierre Dørge’s New Jungle Orchestra som musiker og komponist.
Arbejdet med worldmusic har ført til studierejser og turnér til bl.a. Indien, Bali, Gambia, Sydafrika, Kina, Vietnam, Sibirien, Grønland, Mexico, USA, Canada– og dette har ført til studier og inspirationer fra gamle musikkulturer og eksperimenter inden for jazz, verdensmusik og ny kompositionsmusik. Har bl.a. arbejdet sammen med musikere og komponister fra Hanoi Musikkonservatorium. Studerede under et længere ophold på Bali balinesisk musik – modtog undervisning i balinesisk gamelan og skrevet musik for et 14-mands gamelan orkester og New Jungle Orchestra. Musikken blev uropført på Jakarta Jazzfestival i 1991.
Har gennem årene desuden været engageret i musikpolitik. 1995-99 medlem af Statens Musikråd, 2002-04 formand for Tonekunstudvalgene i Statens Kunstfond, 2005-06 medlem af NOMUS, Nordisk Musikkomité, 2008-16 medlem af UNESCOs Nationalkommission.
Har modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond og DJBFA.
Fra 2016 modtager som komponist af Statens Kunstfonds Hædersydelse.