Forside Komponist Udgivelser Orkestre Koncerter for børn Kirkekoncerter Workshops Pressebilleder Kontakt
Workshops

Junglekor
Jeg har altid været vild med at arbejde med stemmer og rytmer. Efterhånden har jeg udviklet et kursus, som jeg kalder
Junglekoret. Her træner vi rytmer i hænder, fødder og hoved og kombinerer det med flerstemmige arrangementer. Derfor bliver det et kor.
Polyrytmer, skæve taktarter, taki gamala-timing.
Repertoiret henter inspiration fra bl.a vestafrikansk musik, pygmæsang, bulgarsk kor, balinesisk ketjak og minimalmusik á la Terry Riley.
Arrangementer fra bl.a. New Jungle Orchestras repertoire udføres vokalt. Ved stemmens og kroppens brug trænes polyrytmer, koordination, periodefornemmelse og flerstemmig sang.

Open Door-kursus
Der arbejdes med kollektiv komposition, improvisation og arrangement med udgangspunkt i deltagernes egne idéer og instrumentale færdigheder.
Udfra den aktuelle instrumentsammensætning opbygges et musikalsk forløb ud fra ostinater, klange, rytmer og improvisationsskalaer.
Ideen med "open door" er udviklet af Pierre Dørge, og både Pierre og Irene afholder kurser enkeltvis - og i fællesskab.
Titlen refererer dels til en arbejdsmetode i komposition, improvisation og arrangement og dels til det princip, at man henter inspiration fra principielt alle genrer - etnisk musik, rock, jazz og europæisk kompositionsmusik.
Pædagogisk og socialt er det en meget anvendelig metode, idet den kan bruges til alle aldersklasser fra børnehave- og musikskoleelever til voksenuddannelser på eksempelvis konservatorier og seminarier.

New Jungle Orchestra på Jakarta Jazz Festival i 1991 sammen med et balinesisk gamelan-orkester. Vi spillede bl.a. min komposition "From Copenhagen to Ubud".