Kirkekoncerter
Trio Dørge Becker Carlsen har i en årrække spillet kirkekoncerter.
Trio-musikken uden trommer egner sig godt til kirkens akustik. Her udfolder musikken sig med sine store klangflader og smukke melodilinier og fylder de store rum.
Trioen har også turneret i danske kirker med vokalgruppen Ars Nova og opførte ved denne lejlighed bl.a. Dørges "Balkanmesse".
Til koncerten vil musikerne øse ud af deres musikalske univers - med kompositioner og improvisationer i egen Dørge-Becker-Carlsen-stil i tæt og intimt sammenspil.